Din psykolog i Sorø – et trygt og professionelt rum

Autoriseret og MCT certificeret psykolog

Jeg hedder Julie Caroline Schou, og jeg er cand. psych. og autoriseret psykolog med stor erfaring med behandling af psykiske lidelser. Jeg går meget op i at skabe et rum, hvor høj faglighed kombineres med omsorg og empati, så du kan føle dig både set, hørt og forstået. Min tilgang fokuserer på at hjælpe dig til det punkt, hvor du selv kan mestre de svære følelser og problemer, der stjæler dit livsmod.

Psykolog i Sorø - Julie Caroline Schou

Hvad du kan forvente, når du kommer hos mig

Metakognitiv terapi er en terapiform, der har vist sig effektiv i behandlingen af blandt andet angst, stress, depression og OCD.

Sammen vil vi undersøge hvilket forhold du har til dine tanker og følelser. Terapien tager naturligvis udgangspunkt i dig, og vi tilpasser forløbet til det, du ønsker hjælp til, og det, der giver mening for dig.

Måske oplever du, at bekymringer og negative følelser fylder for meget i dit liv. I et metakognitivt terapiforløb vil du opdage, at du ikke behøver at tage dig af alle tanker, der dukker op. At du kan have en negativ tanke uden at skulle analysere den, bekymre dig om den eller forsøge at finde et svar på den.

Du vil også lære at møde dine følelser på en ny måde ved at ændre dit forhold til dem. Følelser kan være intense og ubehagelige, men de behøver ikke styre dine handlinger eller fortælle dig, hvad der er sandt. På samme måde er negative tanker netop tanker – ikke nødvendigvis sandheder. Når du øver dig i at se dem som mentale hændelser i stedet for fakta, kan du skabe mere afstand til dem og få større frihed til selv at vælge, hvordan du vil handle.

Gennem samtale og konkrete øvelser undersøger vi sammen de mønstre, der fastholder dig i bekymringer og grublerier. Du får mulighed for at opdage nye måder at håndtere dine tanker og følelser på, så du gradvist kan bruge mindre tid på de negative tanker og få mere plads til det liv, du gerne vil leve.

Jeg tilbyder

Her kan du se nogle af de problemstillinger, jeg oftest hjælper mennesker med. Måske kan du genkende dig selv i noget af det – eller måske oplever du noget helt andet, som fylder i dit liv. Terapien tilpasses altid dig, dine behov og det, du ønsker at arbejde med.


  • Behandling af stress
  • Behandling af angst og OCD
  • Online terapi
  • Behandling af depression
  • Behandling af PTSD
  • Støtte i livskriser og svære omvæltninger
  • Hjælp til lavt selvværd

Priser

Individuel session fysisk eller online
  • ca 50 min
  • 1.100 kr
Supervision af psykologer eller andre faggrupper
  • Ca 50 min
  • 1.500 kr

Online terapi

Har du af forskellige årsager svært ved at komme i min praksis, kan terapien sagtens foregå online. Min erfaring er at klienter får det samme ud af et online forløb.

Andet

Jeg tilbyder naturligvis også oplæg, gruppesupervision og andet. Kontakt mig gerne direkte så vi kan skræddersy et forløb til dig.

Kontakt og tidsbestilling

Det kan være et stort skridt at kontakte en psykolog. Du behøver ikke have styr på det hele eller vide præcis, hvad du har brug for hjælp til.

Du er velkommen til at ringe eller skrive til mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere om et terapiforløb.

Sammen kan vi finde ud af, om jeg er den rette psykolog til at hjælpe dig, og hvordan et eventuelt forløb kan se ud.

Personlig kontakt
Tlf: 51 46 41 80
E-Mail : kontakt@psykologjulieschou.dk

Du kan også booke en tid direkte via min online booking. Book tid

Tilskud fra forsikring, Sundhedsforsikring eller Danmark

Jeg er autoriseret psykolog og tager derfor imod bevillinger fra forsikringer, sundhedsforsikringer og sundhedsordninger.

Har du en sundhedsforsikring eller sundhedsordning gennem dit arbejde eller din pension, kan du muligvis få dækket hele eller dele af udgiften til psykologbehandling.

Er du medlem af Sygeforsikringen "Danmark" kan du også få tilskud herfra og din behandling hos mig indberettes automatisk.

Har du allerede en bevilling, er du velkommen til at kontakte mig, så vi sammen kan afklare det praktiske omkring dit forløb.

Klinikken hos psykolog Julie Caroline Schou i Sorø

Find vej til klinikken

Min klinik ligger centralt i Sorø i lyse og indbydende lokaler, som jeg deler med min kollega, psykolog Celia Faliu.

Vi har skabt et roligt og imødekommende miljø, hvor du kan føle dig godt tilpas, når du kommer til samtale.

Klinikken er nem at komme til både med bil og offentlig transport. Kommer du i bil, er der gode parkeringsmuligheder ved Holberg Arkaden.